Der er meget at tænke på, når du har et kæledyr. Har du en hund, er der også nogle lovmæssige forhold, du skal huske. Der er regler om, hvad du skal, når du har hund. Der er også nogle ting, du ikke må med din hund.

Det er altid en god idé at overholde loven. Du får en bøde, hvis du ikke gør det. Der er også altid en mening bag lovene. Der er en grund til, at de er blevet lavet, og i hundeloven er der nogle punkter, som alligevel er smarte at tænke på.

Registrer din hund

Du skal blandt andet sørge for, at din hund er registreret i Dansk Hunderegister. Registreringen er din hunds CPR-nummer. Der bliver noteret, hvem der ejer hunden.

Skulle det ske en dag, at din hund bliver væk fra dig, kan man finde frem til dig. Hvis hunden ender hos politiet, kan de slå dig op i registret og få din hund tilbage til dig.

Når en hund registreres, bliver der sat en lille chip ind i skulderen på den. På den chip står dens registreringsnummer i Dansk Hunderegister.

Det er ikke sikkert, at du selv skal registrere hunden. Det kan være, at det er blevet gjort, hvor du har købt den. Så kan du altid tjekke oplysningerne.

hunde

Hundetegnet

I sammenhæng med registreringen er der hundetegnet. Din hund skal have et hundetegn på. På hundetegnet skal der stå ejerens navn og adresse. Det er også en god idé at skrive et telefonnummer på.

Hvis din hund løber væk, og en anden person finder den, er hundetegnet smart. Så kan man kigge på det og ringe direkte til dig. Det er altså ikke bare lovpligtigt, men også en god idé at have et hundetegn på sin hund.

Find en forsikring

En anden lovpligtig ting til din hund er en forsikring. Du skal have en ansvarsforsikring på din hund. Du må selv bestemme, hos hvilket forsikringsselskab du har den.

En ansvarsforsikring på en hund dækker alt og alle, den skulle lave skade på. Ødelægger din hund et andet menneskes ejendom, kan det blive dækket af forsikringen. Så det er også en fordel for dig at have en forsikring. En hund er jo et levende væsen, og den har tænder.

Du kan overveje, om du også skal have en sygeforsikring. Det er helt og holdent dit eget valg. Sådan en forsikring vil dække nogle af dyrlægeudgifterne, hvis din hund skulle blive syg.